Bijeto´s Abyssinier & Somali katte

Lidt om os selv Vores katte Udstillingsresultater Killinger Links
Gæstebog Historier  Info om racen  Galleri English

Søndag d. 1. maj 2005. 

Drømmen om at eje en somali har egentlig eksisteret meget længe. Til at begynde med, var jeg meget forelsket i den vildtfarvede somali – lige indtil den dag, hvor jeg tilfældigt faldt over en hjemmeside, hvor der var et billede af en sort sølv somali. Og så var jeg solgt!! Jeg var dog blevet enig med mig selv om, at det først skulle være engang ude i fremtiden. 

Første gang jeg stiftede bekendtskab med Birgittes katte (i hvert fald hvad jeg ved af), var på Roskilde Dyrskue sommeren 2004. Hun havde et skilt på sit bur, hvor der stod, at hun ventede sort sølv killinger senere på sommeren. Jeg snuppede så et kort, for der kunne jo ikke ske noget ved at tjekke hjemmeside osv. Og det var vel en god idé at undersøge markedet, til når jeg – engang, måske – skulle have mig en somali ;o). 

Som dagene gik, blev jeg mere og mere lun på idéen om en ny kat i familien. Så jeg kontaktede Birgitte, og hun lovede at kontakte mig, når killingerne blev født. Og det gjorde hun så dagen efter fødslen d. 14. juli…og hun havde gudhjælpemig sendt billeder med ;o)! Så for at gøre en lang historie kort, så skulle vi altså have somalikilling – NU! 

Imens Khefren voksede op hos Birgitte og Tommy, sendte Birgitte jævnligt e-mails til mig med beretninger og billeder af det lille myr, og vi var inde og besøge ham to gange. Så vi følte næsten vi kendte ham, allerede inden han flyttede ind. 

Endelig oprandt dagen, hvor Khefren skulle flytte hjem til os – d. 15. oktober 2004. Birgitte og Tommy kom med ham, og straks de lukkede ham ud af kassen, startede han udforskningen af sit nye hjem med høj haleføring. Vi var dog vældig spændte, for her boede jo allerede to STOOORE hankastrater, og kunne de nu acceptere sådan en lille terrorist? Sylvester (MCO) havde vi dog ikke de store bekymringer omkring, for han er virkelig godheden selv. Det holdt da heldigvis også stik. Han satte sig bare lidt på afstand og observerede nysgerrigt. Kesto (stor modbydelig baggårdskat ;-D) derimod, var ikke helt tilfreds med situationen. Han hvæsede og knurrede af stakkels Khefren, som ikke kunne forstå, at han ikke gad snakke. Det varede lige indtil Birgitte hev en pose frem med Khefrens legetøj. Der var nemlig et baldrianbolche imellem, og det kastede Kesto al sin kærlighed på. Så resten af aftenen slikkede Kesto på bolche, imens Khefren i fred og ro kunne udforske sit nye hjem. Og så kunne Birgitte og Tommy roligt køre hjem igen, om end det fremkaldte en lille tåre i øjenkrogen – eller hvad Birgitte ;o).   

De følgende dage forløb uden de store problemer. Khefren blev mere og mere tryg ved sit nye hjem, og Kesto tøede langsomt op. Faktisk så meget at de allerede dagen efter Khefrens ankomst legede tagfat. Khefren fik dog stadig et hvæs med på vejen, hvis han kom for tæt på. Men på intet tidspunkt blev det korporligt. Og som dagene gik, blev det kun bedre og bedre. Og som tidligere nævnt, blev der aldrig nogen problemer med Sylvester, da han hele vejen igennem bevarede sit godmodige gemyt.

 I dag – et halvt år efter – er alt fryd og gammen. Khefren og Kesto er blevet utrolig gode venner, og ofte finder man dem sammen i sengen, hvor de putter og nusser. Sylvester deltager også ind imellem, men hvis ikke Khefren kan ligge stille, så gider han ikke være med. Vi kan dog mærke en ændring på de ”gamle” drenge, efter at Khefren er kommet til. Der er kommet meget mere liv i dem, for Khefren er ikke så sjældent opsat på fis og ballade, og det smitter i den grad af på de to andre. Så der er kommet noget mere liv i huset J.

 En anden ting det har ført med sig er, at vi er begyndt at gå på udstillinger. Første gang kom i stand med en smule kærligt pres fra Birgitte – efter jeg selv havde nævnt, at det kunne være sjovt at prøve J. Og der må jeg give en kæmpe tak til Birgitte, for hun var en kæmpe støtte i den forbindelse. Hun kom og hjalp med vores første kattevask nogensinde, og på selve udstillingen lånte vi udstyr, og hun var der til at hjælpe og berolige os nervevrag ;o). Vi har nu været af sted to gange, og begge gange opnåede vi EX1, så jeg må nok indrømme at – i hvert fald jeg – har fået blod på tanden.

 Alt i alt er Khefren bare en fantastisk dejlig mis. Han er en rigtig lille hyggefis, og ikke så sjældent vågner jeg op med hold i nakken, fordi Khefren i løbet af natten har erobret hovedpuden. Eller også vågner jeg midt om natten med en kæmpe spindemaskine i øret. Men på trods af ondt i nakken og mistet nattesøvn, så er alt tilgivet. For det er jo ikke til at stå for en så hengiven lille trold J. I dagligdagen er han ikke sådan at overse. For han skal være med til ALTING. Og i særdeleshed, hvis det foregår i køkkenet! Der har vi efterhånden taget mange diskussioner om hvorvidt Khefren skal smage eller ej. Og ofte vinder Khefren, for han er altså den, der kan råbe højest ;o). Og så har han nok også en vis evne til at charmere sig til at få sin vilje.

 Til slut skal der lyde et KÆMPE tak til Birgitte og Tommy, fordi I har ”lavet” os sådan en super skøn mis J.

Kærlige hilsner fra

Helle Frederiksen – Khefrens nye ”mor”.

Tilbage til historier