Bijeto´s Abyssinier & Somali katte

Lidt om os selv Vores katte Udstillingsresultater Killinger Links
Gæstebog Historier  Info om racen  Galleri English

 

"Sonny & Cher flyttede ind d. 28. april 2001, og det var en stor dag ! Jeg hentede dem i Ballerup om eftermiddagen og havde medbragt 2 transportkasser store nok til at rumme et par velvoksne mande-gummistøvler, men da Sonny & Cher dengang ikke fyldte meget mere end et par sammenrullede babysokker, blev vi hurtigt enige om at sætte dem sammen i een kasse.

Og dér sad de så, tæt sammen og overraskende tavse, hele den lange vej fra Ballerup til Nivå. På turen fortalte jeg dem lidt om mig selv, det hus, de nu skulle bo i og lidt om Nivå´s historie. Det sidste så dog ikke ud til at interessere dem synderligt !

Vel ankommet til deres nye bopæl blev de lukket ud af transportkassen, så de kunne gå i gang med at undersøge de nye omgivelser. Jeg ville denne gang gøre det helt "efter bogen", så jeg havde besluttet, at de skulle introduceres til huset et værelse ad gangen. Så første dag bestod deres tilværelse af stue og køkken. Der blev snuset og kigget og snuset lidt mere, og dasket til en lille mus i en snor, og kigget og snuset igen !

Som sagt havde jeg seriøse planer om, at alt skulle gå rigtigt for sig, men allerede efter ca. 10 min. med mine nye room mates, begik jeg den første fejl ! Køkkenbordet har altid været "off limits" for katte, da det er her de største farer lurer; varme kogeplader og skarpe knive - for slet ikke at tale om hakkede løg, som er meget ubehageligt at snuse til for en kat !!! Så da Cher hoppede op på køkkenbordet for at forsætte inspektionen her, måtte jeg jo være streng og hård og irettesætte hende og pænt sætte hende ned på gulvet ingen.

Det nåede jeg bare ikke, for i det samme sprang Sonny op - eller rettere; PRØVEDE at springe op, men da han ikke springe højt nok, og hvad værre er (for en lille katte-dreng) lige så højt som sin SØSTER, tumlede han ned på gulvet igen. Og selvom min hjerne råbte, at jeg skulle håndhæve mine principper, blev den overdøvet af mit hjerte, der ikke kunne klare at se en stakkels, lille killing lide den slags traumatiske nederlag så tidligt i livet.

Så jeg lod principperne flyve og i stedet for at sætte Cher NED, løftede jeg Sonny OP - "han skulle da også have lov til at se, hvad der foregik på køkkenbordet" ! Behøver jeg sige, at køkkenbordet nu er det foretrukne opholdssted, når der laves mad ?! Og at jeg aldrig lader knive ligge fremme på køkkenbordet, og altid sætter tomme gryder på varme kogeplader, og aldrig vender ryggen til stegende pander ?!

Eftersom soveværelset endnu ikke var en del af Sonny & Cher´s verden, måtte jeg jo sove i stuen den første nat. Så da det blev sovetid for katte og menneske, smed jeg nogle tæpper på gulvet ved siden af sofaen og lagde mig til rette - så godt det nu kunne lade sig gøre på så hårdt et underlag. Jeg lod en enkelt lampe være tændt, så jeg hurtigt kunne orientere mig og forvisse mig om, at de små havde det godt, når jeg vågnede op sådan ca. hver halve time i løbet af natten.

Første gang jeg slog øjnene op, kiggede jeg lige op i to små nysgerrige killinge-hoveder, der stak ud over sofaen. Hvor længe de havde ligget der og studeret mig, ved jeg ikke, men da jeg vågnede næste gang - en times tid senere ! - havde de flyttet sig over på en læsestol, der stod næsten lige over mit hoved, hvor de havde indtaget nøjagtig samme iagtagelses-position ! Det var ´cute´!

I løbet af de næste par dage, indtog Sonny og Cher resten af huset, et værelse ad gangen. Og jeg må sige, at antallet af ´faldne´var forbavsende lavt ! Kun et enkelt glas, en urtepotte (med plante) og en lille grim pyntefigur måtte lade livet i slaget. Efter at (den indhegnede) have blev indviet, er tallet dog vokset betydeligt; to fugleunger, et utal af insekter, og efter at Cher for nogle måneder siden startede en ny jagt-dille; adskillige regnorme, som alle bliver bragt ind i stuen og lagt på gulvtæppet !

Sonny & Cher er netop blevet 2 år, hvilket selvfølgelig blev fejret med fødselsdagsfest, gæster, gaver, champagne og kransekagemus, og i de 2 år (minus 12 uger), jeg har haft dem, har de været en evig kilde til glæde og grin. Sonny leger ´fetch´med raslemusene, mens jeg laver mad, og hvis jeg ikke er hurtig nok til at kaste musen igen, hopper han selvfølgelig op på køkkenbordet og lægger den midt i de skrællede kartofler. Cher har sin egen bamse, som hun sommetider savner så meget midt om natten, at hun må stå op og gå ned i stuen og hente den og tage den med op i sengen !

Livet er for kort til franske film og ikke værd at leve uden katte ! Og jeg må sige, at jeg har været heldig at få 2 af de allerbedste af slagsen, og, ja, selvfølgelig har jeg billeder af dem i min tegnebog  !!!

Martine Carlsen

- glad og lykkelig kattemor til Sonny & Cher

Tilbage til historier